Industriel mærkning og systemløsninger

Hjem / Seneste nyheder / Sælger til industrielle mærke- og kontrolsystemer

Sælger til industrielle mærke- og kontrolsystemer

ACT søger en kompetent sælger med et stort drive og en god teknisk forståelse.

ACT Gruppen er leverandør af maskiner, udstyr og løsninger til mærkning, sporing og kontrol af produkter og emballage til virksomheder i Skandinavien. Vi er etableret i Norge i 1990 og har et bredt leveringsprogram.

Til vores datterselskab, ACT Logimark Danmark, - med kontor i Kolding, ønsker vi snarest muligt at styrke os med en udadvendt og kompetent sælger til salg og rådgivning af industrielle mærke- og systemløsninger. Der opereres på hele det danske marked, hvor kravet til produkters mærkning og sporbarhed vokser.

ACT Gruppen er totalleverandør som leverer både hardware og software, og vi er skandinavisk repræsentant for kendte producenter af maskiner og udstyr inden for vores branche. Vi søger en sælger til salg af produkter og løsninger:

Til Industrien og samarbejdspartnere:

  • Inkjet-printere til mærkning og kodning med en eller flere farver
  • Etiketprintere og etiketteringsmaskiner
  • LogiFlow Software – integration med ERP-systemer, stregkode- og RFID-løsninger mv.
  • Vægte og metaldetektorer

Til handelsvirksomheder og forhandlere:

  • Håndholdte inkjet-printere
  • Bordprintere til udskrift af en eller flere farver
  • Stregkodeløsninger
  • Vægte

Dine væsentligste ansvarsområder:

  • At fungere som sparringspartner for kunderne.
  • At opbygge et gensidigt tillidsforhold til kunderne.
  • At udarbejde tilbud.
  • At du planlægger og koordinerer egen salgsindsats.
  • At du selvstændigt identificerer nye forretningsområder / kunder.
  • At finde individuelt tilpassede løsninger, der skaber værdi for kunden.

Vi søger en person med relevant erfaring og god teknisk forståelse. Der forventes at du er ansvarlig og grundig i dit arbejde, samt en god lytter der analyserer kundernes behov grundigt, før du rådgiver og fremlægger et tilbud eller en løsning. Kommunikationen med vores leverandører foregår på engelsk, hvorfor du naturligvis kan dette på et teknisk niveau. Derudover er du også indstillet på en del rejseaktivitet i Danmark.

Måske kan du som kandidat nikke genkendende til følgende ord: Blækstråleprinter, sporbarhed, RFID, F-pak, D-pak, auto-id løsninger.

Endvidere er det vigtigt, at du:

  • Du er teamplayer med stort personligt drive og gode kommunikationsevner.
  • Er struktureret og målrettet mod dine mål/deadlines.
  • Kan kommunikere på flere niveauer i organisationer - både beslutningstagere og teknisk personale.
  • Har gode kommunikationsevner, skriftligt såvel verbalt.
  • Er selvstændig og tager ansvar.
  • Har gode samarbejdsevner.
  • Er præsentabel, udadvendt og tillidsskabende.
  • Har kørekort.

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du får mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt. Du vil få frihed til at handle og blive inspireret til at tage ansvar. Rette vedkommende kan forvente løn efter kvalifikationer, gode arbejdsforhold og vil både gennemgå relevant oplæring hos ACT og hos respektive leverandører.

Interesseret i at arbejde i et lille firma med store opgaver? Send venligst din ansøgning og CV til info.dk@act-gruppen.com. Hvis du ønsker yderligere information er du velkommen til at kontakte vor daglige leder Jasmin Halilovic på tlf. 75 87 26 00.


...innovative solutions